Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Mens vi venter - Midlertidigt lager for dansk radioaktivt affald

Navn
Peter Friberg Ravnborg
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagområde
Arkitektur
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
Institut
Bygningskunst og Teknologi
År
2016

MENS VI VENTER 

- Midlertidigt lager for dansk radioaktivt affald

Danmark står overfor et akut affaldshåndteringsproblem. Siden lukningen af Risøs sidste forsøgsreaktor i 2001, har de danske politikere, kommunerne og ikke mindst det danske folk diskuteret, hvad der skal ske med det danske radioaktive affald. Emnet rummer både praktiske og etiske udfordringer, og en klar stillingtagen til hvordan affaldsproblemet skal håndteres, bliver derfor konstant skubbet ud i fremtiden. Tiden går, og inden for en kort tidshorisont skal der findes en løsning. Det radioaktive affald er et tabubelagt emne, der kan sætte gang i nogle stærke følelser. Udfordringen er derfor både at besvare den lange række af praktiske løsninger, der er forbundet med oplagringen, men også i høj grad at kunne skabe et værk der igennem en tillagt historie og symbolik, kan være med til at bibringe offentlighedens accept. Det er i høj grad den udfordring, arkitekten kan være en nøgleperson i at løse.   

Dette afgangsprojekt er et konkret bud på, hvordan problemstillingen kan indtænkes i en større samfundsmæssig kontekst. Med nationalparken Skjoldungernes Lands etablering i starten af 2015, er fjordområdet blevet et endnu større besøgsmål end tidligere. Risø Forskningscenter er i sig selv et stykke spændende dansk industribyggeri, opbygget yderst rationelt, men med en stor arkitektonisk overbevisning. Naturen, kulturhistorien og de rent praktiske overvejelser omkring deponien af affaldet, danner grundlaget for depotets placering og udformning. 

Mellemdepotet skal løse den helt specifikke opgave at sikre det danske radioaktive affald, men skal samtidig bringe en merværdi til det smukke istidslandskab ved fjorden. Bygningskomplekset er delvist nedgravet, og kun de store betondepoter stikker op af landskabet. Formsproget er klart og skarpt, som store bearbejdede sten præcist placeret i det bølgende landskab. Nogle steder danner de store volumner passager og retningsbestemte kig ud over fjorden. Andre steder flyder landskabet uhindret imellem depoterne. 

Et mellemlager på Risø vil være et bygningsværk, der er genstand for stor debat. Ved at lade værket ligge forholdsvis roligt i det smukke istidsandskab, og lade bygningens  dimensioner og vinduesløse facader være de stærkeste virkemidler, er forhåbningen, at offentligheden stille og roligt vil acceptere dets eksistens. Det er ikke et formmæssigt ekspressivt værk, men et bygningsværk, der i kraft af sin mystiske enkelthed og symbolik, vil gøre et stærkt indtryk. Ved at lade atomaffaldet blive på Risø, på kanten af en nationalpark, vil der blive sat et stærkt punktum i historien om den danske atomforskning. Mellemdepotet vil i kraft af sin placering tiltrække stor opmærksomhed og vise, at løsningen på det danske atomaffaldsproblem ikke behøver være uinteressant og gemt væk, men at en løsning kan tilgodese samspillet mellem menneske og naturen. 

 // Ved at lade atomaffaldet blive på Risø, på kanten af en nationalpark, vil der blive sat et stærkt punktum i historien om den danske atomforskning. Mellemdepotet vil i kraft af sin placering tiltrække stor opmærksomhed og vise, at løsningen på det danske atomaffaldsproblem ikke behøver være uinteressant og gemt væk, men at en løsning kan tilgodese samspillet mellem menneske og naturen. 

100 dage / 100 skitser