Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Ny institutleder skal sætte ekstra skub på samspillet mellem teknologisk udvikling og design

Dato
25.06.2018
Kategori
Indblik

Når Martin Sønderlev Christensen tiltræder som KADK’s nye leder ved Institut for Visuelt Design, vil han have fokus på udviklingen af design i forhold til de nye teknologiske og digitale muligheder og i tæt samarbejde med erhvervslivet.

KADK får en ny leder til Institut for Visuelt Design. Det bliver Martin Sønderlev Christensen, der har en lang erhvervsmæssig og akademisk baggrund inden for digital innovation med stærkt fokus på design metode og forretning.

På KADK bliver opgaven at forene en solid kunstnerisk tradition med et fagfelt i rivende teknologisk udvikling samt at videreudvikle instituttets strategiske erhvervssamarbejder.

Lene Dammand Lund
Med Martin får KADK en institutleder som har en solid erfaring inden for det digitale område, en stærk erhvervsmæssig baggrund og som ser en helt central rolle for de kunstnerisk uddannede designere i dette felt. Han kommer desuden med spændende ideer til styrkelse af studiemiljøet og nye samarbejder med industrien
KADK’s rektor, Lene Dammand Lund

Martin Sønderlev Christensen, som kommer fra en stilling som partner i det digitale bureau Reload,  glæder sig til at bidrage til udviklingen af instituttets store potentialer.

Martin Sønderlev Christensen
Institut for Visuel design har for mig at se et afgørende rolle i skabe fremtidens designere, der gennem kritisk og kunstnerisk praksis kan navigere i, udfordre og gøre en værdifuld forskel i en tid præget af digitalisering og teknologisk udvikling. Vi skal både dyrke og forny grafisk design, spildesign, interaktionsdesign og design som metode med udgangspunkt i vores dybe traditioner som design nation. Det kræver styrket samarbejde med erhvervslivet og andre aktører i samfundet, så vi skaber relevans og værdi. Jeg glæder mig virkelig til at udvikle dette potentiale samme med de dygtige studerende, forskere og undervisere på instituttet.
Martin Sønderslev Christensen

Martin Sønderslev Christensen er kandidat i Nordisk Filologi fra Københavns Universitet og har skrevet Ph.d. om ”social computing” ved IT-universitetet i København. Han har gennem mange år været en del af censorkorpset for Informationsvidenskab og Interaktive Medier og er medlem af advisory board for industri-aftagere ved IT-universitetet i København. Martin har desuden været involveret i en række samarbejder mellem industri og forskning bl.a. senest det EU-støttede projektet Give&take, hvor KADK også var partner.

Derudover omfatter Martins CV mangeårig digital design arbejde og strategisk rådgivning for en lang række af Danmarks største organisationer. Her har han arbejdet praktisk med implementering af digitale produkter og services bl.a. gennem brug af design thinking, entreprenante tilgange og co-design processer.

KADK’s institut for Visuelt Design har 200 studerende og 25 forskere tilknyttet. Instituttet sigter efter at være et af Europas førende uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljøer inden for visuel kommunikation og cross media-design.