Det sker at museer og industrier flytter 'hjemmefra' og forlader de bygninger, der oprindeligt blev skabt til dem. Men hvad skal der så ske med de forladte bygninger? Mød arkitekt Jesper Skovby som i sit afgangsprojekt transformerede det tomme 'Danmarks Akvarium' i Charlottenlund og gav bygningen helt nye funktioner - med respekt for bygningens særlige kvaliteter og historie.
Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Jeg har lavet en transformation af Danmarks Akvarium i Charlottenlund. Bygningen har været funktionstømt siden åbningen af Den Blå Planet i 2013. Det er et af de første - og eneste - eksempler på en institution i funktionalistisk stil i Danmark, og bygningen har derfor en bevaringsværdig, kulturhistorisk værdi.
Først registrerede jeg bygningens særlige kvaliteter, og så udarbejdede jeg et programforslag. Første del af akvariet blev bygget i 1937, og siden er det blevet udvidet flere gange og i forskellige stilarter. En del af opgaven var derfor også at fjerne de bygningsdele, som ikke hørte til den oprindelige bygning, eller som var i dårlig stand.
Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
I første omgang, ville jeg lave et transformationsprojekt ud fra en bygning hvor der skulle tages særlige hensyn på grund af dens historie. Den proces og kompleksitet der ligger i en sådan opgave er vildt spændende. Den omfatter både en kulturhistorisk, arkitektonisk og teknisk forståelse og pointering. Hvad er bygningens kvaliteter og hvordan kan jeg genanvende de kvaliteter bedst muligt, når bygningen skal omprogrammeres til en ny funktion? Dertil kommer et simpelt bæredygtighedsregnestykke: Ved at genanvende de bygninger som allerede findes, sparer vi på ressourcerne.
Valget faldt ret hurtigt på det gamle Danmarks Akvarium i Charlottenlund, da bygningen netop havde en helt speciel karakter samt en historie der var spændende at arbejde med.
Hvordan tilføjer dit projekt noget nyt til det felt, du har beskæftiget dig med?
Jeg har forsøgt at udfordre den metode man bruger når man transformerer et eksisterende bygningsværk. Som indledning til projektet byggede jeg et modeludsnit i skala 1:20 af den oprindelige udstillingshal - præcis som den ser ud i dag. Ud fra modellen og modelfotografier, kunne jeg meget præcist dokumentere og værdisætte lysforhold, tektoniske principper, bygningsproportioner, komposition - samt arkitektens overordnede bygningskunstneriske idé.
Jeg brugte modellen aktivt gennem hele skitseringsfasen. Hver gang jeg fjernede en væg på min tegning, så fjernede jeg den også i modellen. Når jeg lavede en tilføjelse på tegningen, så gjorde jeg det også i modellen. På den måde kunne jeg helt præcist registrere rumlige forandringer, ændringer i lys, struktur, proportioner osv.
Hvor kan du forestille dig at dit afgangsprojekt vil gøre en forskel?
Mit afgangsprojekt kan forhåbentlig sætte fokus på muligheden for at genanvende vores historiske huse. De bærer ofte en historie med sig, og har en betydning i et samfund - lokalt såvel som nationalt. Akvariet i Charlottenlund er netop et godt eksempel på dette: Det overraskede mig, hvor mange der kunne fortælle mig om minder fra netop det sted.
Jeg håber også at kunne sætte fokus på den måde vi transformerer historiske huse - hvor det handler om at se de kvaliteter der allerede findes, og ud fra dem begynde at designe en ny løsning til stedet.
Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med arkitektur på den måde, som du gør?
Den sjoveste og den sværeste del hænger meget godt sammen for mig. Jeg bruger meget energi på at lære at læse det bygningsværk eller landskab som jeg arbejder med. Den nødvendige grundighed for sådan en analyse tager som oftest lang tid - hvilket kan være vildt frustrerende. Men frem for at stille et forhastet forslag, så venter jeg til jeg ved præcis hvad opgaven handler om, hvilke fænomener som er på færde og med hvilke værktøjer den skal løses. Og pludselig, midt i alt frustrationen, så har man alle ingredienserne til at tegne og udvikle et forslag der netop kan skrive sig ind i den eksisterende kontekst, hvilket er super motiverende for arbejdet.
Kan du se udvikling/jobmuligheder i dit afgangsprojekt?
Et afgangsprojekt er en god mulighed for at vise sig selv og andre hvad man har lært på uddannelsen. Afgangsprojektet giver også mulighed for at dykke ned i et helt specifikt emnefelt, og “skyde” sig selv afsted i en retning, som man synes er spændende og gerne vil arbejde videre med efter studierne.
Hvad oplever du som den største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?
Den største styrke jeg kan tage med mig fra KADK, er helt sikkert en evne til at se, forstå og derefter formulere i skrift, tale og tegning.
Gennem årene på Arkitektskolen har der været forelæsninger og kurser om alt fra historiske perioder og byudvikling, til den helt praktiske og nære forståelse for materialer. Kombinationen af historisk, teoretisk og praktisk indsigt er helt vildt fed, og det er sent gået op for mig hvor vigtig den er, for at kunne manøvre i og diskutere faget og dets discipliner.
Hvor ser du dig selv professionelt om 5 år?
Jeg ser mig helt sikkert i branchen som praktiserende arkitekt, og gerne inden for områder hvor der skal tages særlige kulturhistoriske hensyn.
