Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Afgangsudstilling med blik for miljø og mennesker

Dato
22.01.2018

Møbler af tang, bæredygtig forbrugeradfærd og tekstilterapi til psykisk syge. Vinterens designafgængere på KADK viser, hvordan godt design kan skabe forandring for både miljø og mennesker.

Det er anden gang KADK præsenterer en årgang af nye designere, der tager afgang med fokus på FN’s 17 verdensmål, siden skolerne i efteråret 2016 valgte at dedikere tre akademiske år til arbejdet med FN’s mål for en bedre verden. 

Og det kan ses på de udstillede projekter på vinterens afgangsudstilling, der åbner fredag den 26. januar på Holmen. 

Her finder man blandt andet en kampagne, der ved hjælp af en specialdesignet app skal guide unge til at minimere deres køb af nyt tøj. Et projekt der viser, hvordan brugen af lys og tekstiler kan skabe sanselige og stimulerende rum til gavn for patienter i psykiatrien. Og et projekt, der forvandler tang opsamlet langs Danmarks kyster til ny og bæredygtig møbelkunst.   

”Det er en lille, men ambitiøs årgang, der viser, at de ikke alene er dygtige formgivere og innovative designtænkere, men også formår at ramme tiden og skabe aktuelle løsninger og produkter, som kan skabe forandring for mennesker og miljø. Det er vi meget stolte af”, siger fagleder for Designskolen Mathilde Aggebo. 

Vinterafgangsudstillingen, der åbner fredag den 26. januar kan ses i tidsrummet 11.00 – 18.00 frem til den 25. februar i udstillingshallen på KADK; Danneskiold-Samsøes Allé 51, 1434 København K. 

Læs mere om KADK’s FN-satsning på: https://kadk.dk/fns-verdensmaal-2017 

For yderligere oplysninger kontakt:

Inge Henningsen; Pressekonsulent KADK. M: 41701533 E: Inge.Henningsen@kadk.dk 

Billedtekster: 

Kandidat Shiva Jarner Coley har med udgangspunkt i psykiatriens nye behandlingstiltag for bedre sanse- og miljøterapi undersøgt, hvordan brugen af lyd og tekstiler kan skabe rum som omfavner og stimulerer patienter i psykiatrien. 

Kandidat Louise Lodal Askekilde har designet en kampagne og en app, der kan samle unge om det fælles mål at nedbringe køb af ny tøj og tilbyde dem et alternativ til det sociale behov, der udløser deres forbrugsmønstre.

Kandidat Nikolaj Thrane Carlsen, har undersøgt hvordan man ved at høste tang fra Danmarks mere end 7.200 km lange kyststrækning kan udnytte en uopdyrket ressource til produktion af bæredygtige møbler, der ikke går på kompromis med æstetik og kvalitet.

Louise Lodal Askekilde
Nikolaj Thrane Carlsen