Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Kandidat 2016: Chemo to go, please!

Dato
29.07.2016
Kategori
Uddannelse og studieliv

Når man hører ordet ”design” tænker mange på lækre brugsgenstande; en smukt formet kande, en fint foldet lampe eller en dyr og dejlig læderstol. Men design er meget andet og meget mere end æstetik og rene linjer – design kan fx være med til at gøre tilværelsen som leukæmipatient bedre og mere tålelig.

Mød designerne Rie Maktabi og Isabel Aagaard som i deres fælles afgangsprojekt har sat sig for at skabe en mere fleksibel og ”hjemlig” patientoplevelse med en transportabel kemobehandling, en patienthjemmeside og en designguide til et behandlingsrum. Projektet er udviklet i samarbejde med Rigshospitalet og Odense Universitets Hospital, og det er også blevet en del af Dansk Design Centers platform DesignSundhed, som skal inspirere andre designere til at arbejde med sundhedssektoren.

Jeres afgangsprojekt hedder ’Chemo to go, please’ - hvad går det ud på?

Da vi startede vores arbejdsproces var konceptet hjemmebehandling – det, at man som kemopatient i behandling kan opholde sig i sit eget hjem, frem for på hospitalet -  ved at folde sig ud på de danske hospitaler. Hjemmebehandling gør at patienterne får et større ansvar for den praktiske del af behandlingen og får lov til at blive mest muligt i trygge, vante omgivelser. Erfaringen viser at hjemmepatienter er mere aktive, ser deres venner og familie mere, spiser mere, sover bedre og får færre infektioner, og altså har de bedste rammer for at komme sig. 

Designdelen, der skulle få konceptet op at flyve manglede imidlertid, og vi så derfor en oplagt mulighed for at bruge codesign-metoder, der er særligt velfungerende når komplekse problemer skal løses. Igennem en proces, hvor vi har inddraget patienter, pårørende og hospitalspersonale, har vi udviklet en designguide for et chemo-to-go-behandlingsrum som både tilgodeser personalets arbejdsgang og skaber hyggelige rammer at vente i. Vi har ligeledes arbejdet på hvordan hospitalet kunne komme ’med hjem’, gennem en patientinformationshjemmeside som skal skabe tryghed og forberedelse for næste hospitalsbesøg.

1/3
En transportabel kemo-behandling giver patienten fleksibilitet
Behandlingsrum
Behandlingspakke

Sammen med to medstuderende, Melanie Povlitzki  og Xenia Geller, havde vi allerede i et tidligere projekt designet en taske til kemovæske, som patienten kan bære rundt på gennem hele behandlingen, og dermed være langt mere mobil end når behandlingen gives i en hospitalsseng.

Hvor kan jeres afgangsprojekt gøre en forskel?
Vores afgangsprojekt kommer til at gøre en stor forskel for de patienter der får deres kemoterapi med hjem. Ved at designe en hjemmeside til patienterne med alt hvad der er værd at vide om behandlingsformen, kan vi give dem ro og tryghed. På hjemmesiden ligger der fx. vejledningsvideoer hvor patienter viser hvordan man tager sine egne blodprøver. Dette var tidligere information som blev givet i papirform og formidlet fra sygeplejerskens synsvinkel. 

Samtidig gør projektet en forskel for sygehuspersonalet ved at tilgodese deres behov på lige fod med patientens. Det betyder fx at indretningen af Chemo-to-go-behandlingsrummet er tilpasset alle arbejdsprocedurer, så det bliver en sammenhængende og effektiv behandlingsoplevelse for både patienter og behandlere.  

Hvordan kan projektet udvikle sig herfra?
Chemo-to-go er nu en behandlingsform der er ved at blive implementeret på de danske sygehuse og interessen fra udlandet har også allerede vist sig. Vi ser vores designguide som en åbning for os og andre designere til at udvikle komponenter til at forbedre servicerejsen for hjemmebehandling.

Et offentligt hospital er som at gå ind i en slikbutik: For hvert skridt ser vi muligheder for forbedringer
Rie Maktabi og Isabel Aagaard
Workshop
Workshop
Hospitalsteamet

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med codesign?
Codesign er en ny form for design, hvilket betyder at der ikke er så mange der har kendskab til vores måde at arbejde på. Derfor kan vi godt bruge ret lang tid på at etablere tillid til de mennesker vi arbejder sammen med. Vi kræver også mere af vores samarbejdspartnere end de fleste andre designere da vores samarbejdspartnere tager del i alle led af designprocessen. 

I codesign starter man med en meget åben problemstilling, uden på forhånd at vide hvor man ender. Det kan være svært for ens samarbejdspartnere at forstå at vi ikke med det samme kan pege målet ud. Vi kan kun forsikre dem om at denne åbenhed fører til den bedste løsning. At man ikke ved hvad det venter bag næste hjørne er lettere nervepirrende. Dog er der samtidig en vis spænding forbundet med denne uvished – og det giver os et kick! 

Den rigtig svære del opstår når man har observeret og prototypet længe nok og skal til at samle trådene. Tit står man med mange forskelligartede indsigter, som man skal bruge lang tid på at sammenflette. Det bliver for alvor sjovt, når man har fået bundet alle enderne sammen, og der tegner sig et mønster. Pludselig kan man se hvilke designtiltag der er behov for, for at få projektet i mål. At skulle designe den endelige løsning er rigtig sjovt spændende, da man virkelig kan høre alle de stemmer man har haft med i projektet. Der opstår en særlig lykkefølelse når man afleverer et sådan projekt til de brugere man har arbejdet med. De kan nemlig tage vores design og implementere det direkte i deres virkelighed. 

 

Model, der skitserer projektet

Hvis I skulle pege på et design, som I rigtig gerne selv ville have lavet, hvad skulle det så være?
Vi er inspireret af projekter som har haft succes med at forbedre sundhedssektoren som fx Coloplast’s stomiposer og Khora’s virtual reality tiltag på børneafdelinger, hvor langtidssyge børn kan komme i zoologisk have.

Hvad oplever I er jeres største styrke som færdiguddannede designere fra KADK?
Vi har fra første dag på codesign arbejdet med projekter der har taget afsæt i virkeligheden. Det har klædt os på med mangfoldige kompetencer og netværk som er et fantastisk springbræt til de kommende år.

Hvor ser I jer selv professionelt om fem år?
Isabel: Jeg ser mig selv skabe et codesign-fællesskab hvor vi kan løse komplekse problemstillinger med fokus på samskabelse på tværs af kompetencer. 

Rie: Jeg ser mig selv arbejde som codesigner, der specifikt udvikler innovative løsninger i sundhedssektoren.