This website uses cookies

Royal Danish Academy – Architecture, Design, Conservation uses cookies to create a better user experience, to interact with social platforms and for anonymised statistics of traffic on our website.

Social media cookies enable us to interact with well-known social media platforms and content. This may be for statistical or marketing reasons.
Neccesary to display YouTube videos
Neccesary to display Vimeo videos
Preference cookies enable a website to remember information that changes the way the website behaves or looks, like your preferred language or the region that you are in.
Is used for UI states

side om side

Name
Charlotte Marie Raussen
Education degree
Master
Subject area
Architecture
Study programme
Cultural Heritage, Transformation and Conservation
Institute
Architecture and Culture
Year
2016
opstalt

Grænsende op til Kløvermarkens store, grønne flade strækker der sig en sammensat facaderække af murede industrihuse fre 1940’erne. Husene står side om side og danner en karakterfuld, ufuldstændig helhed. Variationerne i højde, farver og overflader gør denne sammensatte figur rytmisk og humoristisk. Denne knudrede, funktionalistiske arkitektur dyrkes i dette projekt som noget værdifuldt og ganske særligt i det ellers meget bygningsregulerede København. 

Projektet beskæftiger sig med en fortætning industriområdet ved at  lege med på den eksisterende facaderækkes kompositoriske præmisser, materialer og formsprog. Der introduceres en boligtypologi til området. Tilføjelsen af boligen udgør en  strategi for, hvordan man nænsomt kan transformere et rendyrket industriområde til også at kunne rumme boliger uden at det knudrede arkitektoniske udtryk går tabt.

oversigtskort

I projektet fortættes industriområdet på Uplandsgade ved at indsætte en randbebyggelse samt oprensende beplantning på en tomt, der i dag står ubebygget hen. Beplantningen består af piletræer og et bunddække af den lilla blomsterplante lucerne, som i løbet af en årrække kan oprense jorden. Efterhånden vil det grønne så småt kunne indtages og siden kan matriklerne udbygges yderligere.

Udformningen af randbebyggelsen har taget sit udgangspunkt i studier af de motiver, konturer, rytmer og karakteristika, som den eksisterende industribebyggelse besidder, og har fortolket dem til en ny arkitektur, der kan rumme boligen som typologi.

Bebyggelsen indeholder åbne, robuste operationelle rum i stueetagen. Disse beboes af værksteder, småindustri og forretninger, og fortsætter dermed områdets historie med produktion i stueetagen. Store porte åbner op mod  ud til sydfacaden, og store vinduer lukker nordlys ind i værkstedsrummene.

 

situationsplan
uplandsgade
værksted

Oven på værkstedsrummene ligger boligtyperne side om side. Lejlighederne er relativt små, og er tænkt til at kunne være f. eks studieboliger og boliger til de, der arbejder i værkstederne nedenunder. Inspireret af funktionalismens lejlighedstyper er planerne kompakte, har indbyggede skabe er gavmilde med lysindtaget. Stuerne er lidt atypisk orienteret mod nord, da det er her den smukke udsigt over kløvermarken er. Bebyggelsen rummer tre forskellige lejlighedstyper af forskellig størrelse. Disse er forbundet af et trædæk, der bliver til små semiprivate terrasser ved hver lejligheds tilbagetrukne indgang.

terrasse
lejlighed med udsigt over kløvermarken
plan
gadefacade
havefacade

Bebyggelsen er som sine nabohuse bygget af teglsten, men har i stedet for hulmuren brugt porotherm teglblokken som isolerende element. Dette betyder at konstruktionen består af tegl fra inderst til yderst, og giver et rigtig godt indeklima.

Det er murværkstetaljerne og vinduesproportionerne, der tegner facaderne. Disse har derfor fået stor opmærksomhed i projektets udformning. Med udgangspunkt i opmålinger af et eksisterende vindue fra et industrianlæg, er der til bebyggelsen tegnet et vindue med to sidehængte rammer og to tophængte foroven og en lille vandnæse på tværposten. 

I detaljen ses vinduet som det ser ud på førstesalen. Her bruges et rulleskifte som sålbænk, og denne detalje skaber en overgang i facaden fra stueplanet.

vindue og murværk: plan, snit, opstalt