Nyropsgade

Name
Laust Christian Øby Kjeldsen
Education degree
Master
School
School of Architecture
Study programme
Cultural Heritage, Transformation and Restoration
Year
2018
Eksisterende forhold
Medens der i den gamle By bestod en kraftig Modsætning mellem de lukkede Torves store Gulvflader og de snævre Gader, er det moderne Torv ikke et afsluttet Interiør, men en utæt Sammenkrydsning af alt for brede Gader.
Carl Petersen
Modsætninger, 1920
Modelfoto. Foto: Nicolai Kofod Larsen

Københavns voldes fald efterlod et enormt område, som hurtigt blev en del af den voksende hovedstad. På trods af sin centrale placering blev området øst for Sankt Jørgens Sø udviklet som det sidste. Området lå hen som vandfiltergrund og baneterræn, mens det resterende gamle demarktionsterræn blev bebygget.

I 1972 - efter godt fyrre års planlægning og endnu fyrre års byggeri - stod den sidste bygning på Nyropsgade færdig. Siden er gaden næsten glemt og fremstår i dag som en mennesketom parkeringsplads.

Mit projektet består af en byfortætning på midten af Nyropsgade med undersøgelser af, hvordan der kan skabes et velfungerende gade- og byrum. Bilen og modernismen har været omdrejningspunkter for gadens tilblivelse, og derfor har jeg undersøgt, hvordan disse kan bidrage positivt til udviklingen af det moderne byrum. 

De nye bygninger skaber varierede byrum med nye gader, pladser og grønne byrum. Foto: Nicolai Kofod Larsen
Længerne er bygget på de eksisterende nedkørselsramper. Asymmetrien skaber kig ad hele gadens længde. Foto: Nicolai Kofod Larsen
Bygningers placering skaber, sammen med gadens belægning, den centrale plads, som længe var planlagt.Foto: Nicolai Kofod Larsen
Den nye bygning indskriver sig i den eksisterende facaderække og styrker tværgadens rumlig oplevelse. Foto: Nicolai Kofod Larsen
Opstalt, plan og snit. 1:500
1:20 udsnitsmodel viser, hvordan altan og justerbar afskærmning skaber et mere intimt opholdsrum i den smalle gade.
Opstalt. 1:50
Snit. 1:50
Plan. 1:50
1/7
Eksisterende forhold: Den sydlige tværgade, Herholdtsgade, set fra Søerne mod vest
Eksisterende forhold: Den centrale tværgade, Kampmannsgade, set fra banegraven mod øst
Eksisterende forhold: Gadens enorme bredde bliver brugt til veje, ramper og tekniske anlæg
Eksisterende forhold: Facaderytme på nogle af gadens yngste bygninger
Eksisterende forhold: Parkerede biler mellem gadens træer
Eksisterende forhold: Biler og facaderytmer
Eksisterende forhold: Ophold på et teknisk anlæg

 

Området, hvor Nyropsgade ligger i dag, blev efter voldenes fald brugt til baneterræn og vandfiltergrund, hvorfor det forholdvist sent blev bebygget.

Kortene herunder illustrerer områdets brug mellem voldenes fald og Nyropsgades start.

De første planer til en bebyggelse af området er fra 1886. Debatten om området døde hen, men blev genoplivet efter 1. Verdenskrigs afslutning. I 1920 afholdt Københavns Kommune en facadeplanskonkurrence, som skulle supplere et nyligt besluttet planforslag. Blandt konkurrencens deltagere var Carl Petersen og Ivar Bentsen, som trods et enorm detaljeret og gennemarbejdet projekt tabte konkurrencen. De pegede allerede dengang på nogle af de udfordringer, som der blandt andet findes ved at anlægge en så bred en gade, som Nyropsgade. Edvard Thomsen vandt konkurrencen og den brede gade blev en realitet.

Herunder er en række af de planer, der var for området, samt et uddrag fra Carl Petersen og Ivar Bentsens forslag.

Bybilen er i dag ikke set med samme øjne, som da Nyropsgade blev anlagt. I en lang periode så man bilen, som løsningen på alle trafikale problemer. 

Herunder fortælles om bilens betydning i tiden efter 2. Verdenskrig, samt et perspektivering til en mulig fremtid for bybilen.

Det tog lidt over 40 år at bygge Nyropsgade. Gennem perioden skiftede det danske byggeri fra fuldmurede huse til bygninger i jernbeton. Dette skift kan også ses i Nyropsgade. Modernismens betydning i tiden også kan ses i gadens bygninger, hvor der blandt andet er flere bygninger med ikke-bærende curtain-wall-facader.

Herunder er en tidslinje, som fortæller om gadens tektonik.

In 2017-2019, KADK is working with the UN sustainable development goals
This is reflected in our research, teaching and the students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s):
Sustainable cities and communities (11)